Center for Latter 

- Le og lev! 
 

Tlf. 5176 3270

         
         
 
                                                


 




Latter
Humor
Livsglæde


13 august 2010
Humor og venskab i skolen og børnehaven
Andreas på 11 år siger, ”Philip, du er min bedste ven” Philip og Andreas går i samme 5te klasse. De leger sammen flere gange om ugen; ”røvere og soldater”, bygger huler, spiller computerspil, laver nogle gange lektier sammen, og ikke mindst så griner de altid sammen. Kan det gode venskab skyldes, at de har en god humoristisk sans?
Børn med sans for humor har nemmere ved at finde en ven, er mere populære end andre, har nemmere ved at løse konflikter, bliver mobbet i mindre grad end andre og er mere tilfredse med sig selv" siger Martin Führ, lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, i artiklen "Humor i pædagogikken "pædagogisk tidsskrift 0-14, 2008….læs mere her
______________________________________________________________________________

25 april 2009
Danmarks største og sjoveste humorkonference "Le og Lev - med humor" 
Susanne Preisler tog initiativet og arrangerede denne konference midt i en tid med økonomisk krise, hvor der ikke er meget at grine af, fordi hun gerne ville udbrede budskabet om den positive, sunde humor, samt være med til at støtte børn, fordi, der er mangel på voksenstøtte til børn af enlige forældre. 
På programmet var
: Povl Erik Carstensen (ham fra John og Aage)  i ”Kunsten at være lykkelig”, Lektor Per Ryt-Hansen om arbejdsglæde, den professionelle klovn og NLP coach Mikael Hermansson, professor Hans Vejleskov om humor og Charlotte Nefer om at være Hospitalsklovnen Stella.
Overskuddet fra billetsalget gik til Landsforeningen Børns Voksenvenner www.voksenven.dk
Læs mere på www. leoglev. dk
______________________________________________________________________________


25 nov. 2008

Susanne Preisler med i "Ha det godt" d. 25 nov. 08

Det er sjovt at grine! Og så kan det samtidig have en helbredende og forebyggende effekt på vores velvære. Latter styrker immunforsvaret, og udløser endorfiner i kroppen, som kan være med til at mindske stress, mens det aflader kroppen og gør underværker for humøret. Latteryoga blev opfundet af den indiske læge Madan Kataria i 1995.
Hans ide er, at kæde latter sammen med yoga-øvelser, der styrker vejrtrækningen og arbejder med muskelgrupper omkring indre organer og omkring den muskulatur, man bruger til at le med. Kilde:

http://dr.dk/DR1/hadetgodt/Indslag/Mental%20sundhed/2008_efteraar/20081125103251.htm
Se udsendelsen her: http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt/Programmer/20080303110157.htm

_____________________________________________________________________________

28 juni 2008
Latter vigtigere end ferie
TRIVSEL: For mange er sommerferien årets højdepunkt, hvor vi i nogle uger rigtig skal slappe af og more os med familien. Og sammen med tøjet pakker vi en masse forventninger. Men vi skulle hellere proppe kufferten med latter, mener en ekspert........
http://www.nordjyske.dk/erhverv/forside.aspx?ctrl=10&data=4%2c2854198%2c5%2c4
________________________________________________________________________________

17 januar 2008
Susanne Preisler underviste i latter på DK4 
Susanne Preisler var med i programmet "Mennesket bag", et program om livskvalitet, og underviste i lattertræning for seerne.
_______________________________________________________________________________


2 Januar 2008
Susanne Preisler, ejer af Center for Latter udgiver dvd´en "Le dig sund..." 
Denne dvd er et værktøj, som kan inspirere til at komme i gang med daglig lattertræning. På en nem og overskuelig måde viser den, hvad det vil sige at ”lattertræne”, og du får en del konkrete øvelser til brug på forskellige tider af dagen. Resultatet er at du får mere spontan og hjertelig latter ind i dit liv.
Dvd´en er en oplevelse i sig selv, og den kan bruges af dig alene og i sociale sammenhænge, fx blandt venner eller på arbejdspladsen.
Ved at grine dagligt bliver du mere udadvendt, afslappet og ressourcefyldt, og så er det samtidig den ultimative stressknuser. 
For at fuldende dvd´en er der til slut samlet en række inspirerende interviews med professionelle og med personer, der bruger latteren aktivt i deres hverdag.
Dvd´en er opdelt, så du kan bruge lige det program, der passer til din situation.
Susanne Preisler vil gennem denne dvd guide og inspirere dig til at grine, stresse af og få større velvære i hverdagen.

_____________________________________________________________________________

12 april 2007
Happy manager skal gøre folk glade. 
Hvis du gerne vil have dine medarbejdere til at give en ekstra skalle på arbejdspladsen og få gode ideer, så er det en god idé, at sørge for, at de er glade. Og det er lige, hvad den lille engelske flagproducent, Flagworks har gjort. Firmaet har hyret en såkaldt happy manager - en person, der skal sørge for, at de ansatte er glade. Og noget tyder på, at glade medarbejdere sælger bedre. I hvert fald har det lille flagfirma flerdoblet sit salg, siden manageren blev ansat, skriver DR penge.
Kilde: Metroexpress

______________________________________________________________________________

11 april 2007
Grinede røveren på flugt:

Et røveriforsøg mod en 7-Eleven kiosk udviklede sig natten til tirsdag til lidt af en farce.
En maskeret mand trådte ind i kiosken på Rantzausgade 10 i København og truede med en dolk. Den kvindelige ekspedient var dog alt andet end bange for den ellers bevæbnede mand, oplyser politiet.
- Hun kunne ganske enkelt ikke lade være med at grine, da røverens maskering øjensynligt så noget speciel ud, fortæller kriminalpolitiets centrale vagtleder i København.
Gerningsmanden havde viklet sit hoved ind i stof, så han nærmest lignede en mumie. Kvindens latter gjorde røveren så nervøs, at han til sidst stak af fra kiosken - og den grinende kvinde - uden kontanter.
Kilde:
på bt.dk
______________________________________________________________________________

16 marts 2007
Et godt grin gør os gavmilde - 
Pengene sidder løsere når man har grinet.
Jo mere vi griner, jo mere tilbøjelige er vi til at give til fællesskabet, viser ny forskning.
Et godt grin kan være et ganske effektivt middel til at få folk til at hoste op med nogle gryn......et godt grin gør os nemlig mere gavmilde.
(Kilde DATO
)

_______________________________________________________________________________

12 januar 2007

Vinderne af årets latterstile konkurrence udvalgt
.

Det var tre lattermilde, glade, og lidt generte piger, der vandt stilekonkurrence om latter, der blev udskrevet i efteråret på landets skoler af Center for Latter. De tre piger, der vandt første præmien var  Esther Bruun 2kl. fra Utterslev skole, København NV, Charmaine Overballe, 5kl., Skt. Joseph Institut, København Ø samt Josefine Midtgaard 7kl. fra Boesagerskolen, Smørum. I deres stile havde de skrevet, at vi skal grine lidt mere af os selv, og at vi godt kan blive gode venner igen ved at grine sammen. Vi behøver ikke altid at forstå, hvorfor vi griner, men vi skal søge latteren, for så bliver livet sjovere.        
- Vi fik mange gode og livsbekræftende stile. Det var svært at vælge vinderne blandt de 450 indkomne forslag fortæller initiativtageren til konkurrence latter coach Susanne Preisler fra Center for Latter.De tre andenpræmier og de gik til Nanna Christiansen, 2kl., Utterslev skole, Kbh. NV, Sofie Møller Jakobsen 4 kl., Grejsdal skole, Vejle, og Børge Lauersen, 8kl., Tibberup Skole, Espergærde.
Susanne Preisler fra Lattercenteret mødte selv op på skolerne og overraskede eleverne med latter, og overrakte 1. præmierne personligt. 

Artikel fra Ballerup Lokalnyt:Boesager skolen
http://www.balleruplokalnyt.dk/?vis=artikel&id=456&kategori=Kultur

Artikel fra Brønshøj Posten: Utterslev skole
http://www.vanloseposten.dk/bronindex.htm
________________________________________________________________________________

10 september 2006
Stilekonkurrence for skolebørn
Hvad er så sjovt, og hvordan bruger du/I den sunde latter?  Det skal børnene skrive om i en konkurrence for børn på landets skoler. Børnene skal skrive, om hvordan de bruger den sunde latter i det daglige. Om hvordan latteren og humoren har hjulpet i svære situationer, hvordan humoren har hjulpet til at løse et problem eller hvordan og med hvem, der grines. Det kan være eksempler fra skolen eller hjemme med familien. Børn fra 1 – 9 klasse kan deltage.  Formålet er, at få børnenes tanker og gode oplevelser omkring latter og humor, samt at få mere fokus på de positive virkninger den  sunde latter og humor har.
Dommerne, der skal læse de mange stile, er bla. Psykolog John Halse, skuespiller og hospitalsklovn Kirsten Cenius, familieterapeut Annemarie Fjord og lattercoach Susanne Preisler.
Vinderen i hver kategori vinder 2000 kr, og vil blive udråbt og offentliggjort i uge 2 - 2007.
Det er Center for Latter  der står bag konkurrencen.  DtpNORD grafisk I Ålborg har sponsoreret en flot og inspirerende plakat til glæde på skolernes opslagstavle, indehaver Lone Kristensen siger” vi vil gerne være med til at gøre en indsats for at fremme glæden til at leve”. 

_________________________________________________________________________________

18 Maj 2006
Dansk sparekasse i top 10 i Europa
Middelfart Sparekasse er blandt Europas 10 bedste arbejdspladser. Det fremgår af listen over Europas 100 bedste arbejdspladser, som blev offentliggjort i Verdenssalen i det tyske udenrigsministerium i Berlin i går.
Sparekassen optræder på listen sammen med virksomheder som Microsoft, Pfizer og Bain & Co.
I alt 12 danske virksomheder er med på den europæiske top 100 - det er ud over Middelfart Sparekasse:
Autismecenter Vestsjælland, CA (tidligere Computer Associates), Cultivator, Frøs Herreds Sparekasse, Irma, Novozymes, Nycomed, SCA Hygiene Products, OMD, Pfizer og Unimerco.
Kilde : nyhederne.TV2.dk
_________________________________________________________________________________

April 2006
Et godt grin redder arbejdsdagen.
Et godt grin på arbejdspladsen signalerer, at arbejdsmiljøet er i top, og stort set alle ansatte har humor øverst på listen, når de prioriterer, hvad der gør en arbejdsplads god at være på.
Det viser en undersøgelse fra HK/Privat, som analyseistituttet Wilke har lavet.
Hele 95% af de adspurgte svarer, at humor på arbejdspladsen i høj grad eller i meget høj grad betyder noget for deres arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Dermed ligger et godt grin på andenpladsen, kun overgået af spændende arbejdsopgaver, men foran både et røgfrit miljø og en fleksibel arbejdsdag, når vi skal prioritere, hvad der gør en arbejdsplads god at være på.
Ritzau
__________________________________________________________________________________

Februar 2006
Latter kan mindske smerter ved leddegigt.
En gruppe japanske rheumatologer har påvist, at latter er den rene medicin, for folk der lider af den smertefulde kroniske sygdom, leddegigt. Ifølge det internationalt anerkendte tidskriftet Rheumathology hæmmer en hjertelig latter netop de stoffer, der er årsag til de værste gener ved leddegigt.
Undersøgelsen gik ud på, at 41 personer med leddegigt og 23 raske blev bedt om at deltage i et forsøg på at more sig. De overværede en ”Rakugo”, som er en særlig japansk fortælletradition, som japanere altid finder vældig morsom. Alle grinte da også hjerteligt, undtagen fire, der ikke morede sig det mindste. Alle fik taget blodprøver, inden historien begyndte, og bagefter fik alle, 
der havde moret sig, taget endnu en blodprøve. 
Lægerne målte derefter mængden af serum IL-6 og TNF-a i blodprøverne. Det er disse stoffer, som leddegigtpatienter har større mængder af i blodet end raske, og det er disse stoffer, som man i moderne behandlingsmetoder forsøger at hæmme med biologisk medicin.  
Som forventet var der langt mere af disse stoffer i leddegigtpatienternes blodprøver i forhold til de raske, inden de begyndte at grine. Men efter latteren, var mængden af de skadelige stoffer dalet betydeligt hos leddegigtpatienter, mens de var uændrede hos de raske.
Direktør Lene Witte fra Gigtforeningen siger ” Undersøgelsen er interessant. Disse meget syge mennesker har i forvejen for lidt at grine af, så hvis det oven i købet er helbredende, må vi tage det seriøst.”
www.gigt.dk
___________________________________________________________________________________

Latter  skaber gode relationer


 

Center for Latter  v/ Susanne Preisler - www.lattercenter.dk - Email: info(at)lattercenter.dk - Tlf. 51763270